OPGAVE

Website og vedligeholdelse

Jeg lavede hjemmeside for Mette første gang, da hun fik hjælp til opstart af Creativum. Sidenhen har jeg opdateret designet på den eksisterende side og hjulpet med den løbende vedligeholdelse.

INFO

Kunde: Aalborg Bækkenklinik
Dato: Siden 2016
Website: www.aalborgbækkenklinik.dk

Aalborg Bækkenklinik er en specialiseret fysioterapeut-klinik med fokus på underlivs- og bækkenrelaterede lidelser. Klinikken behandler både mænd og kvinder, og gør et stort arbjede for at nedbryde tabuer problemer med underlivet. Mette Villadsen startede klinikken i 2016. 

Logo Aalborg Bækkenklinik

Forløb:

I forbindelse med, at Mette fik lavet logo og andet materiale hos reklamebureauet Creativum i forbindelse med opstart i 2016, stod jeg for opbygningen af den nye hjemmeside.

Da hun senere havde brug for at redesigne siden, for at gøre plads til nye funktioner, startede vi et samarbejde, hvor jeg løbende vedligeholder siden. Mette er selv teknisk dygtig, så der hvor det giver mening, har hun løbende fået vejledning i, hvordan hun selv sørge for at holde siden opdateret.

Udtalelse:

– Christina fra Pixie Dust er kvinden, der hjalp mig til få vind under vingerne som iværksætter, da jeg startede Aalborg Bækkenklinik.

Aalborg Bækkenklinik er den første specialklinik i Nordjylland som udelukkende tilbyder behandling til underlivs- og bækkenrelaterede lidelser. Det at arbejde på tabubelagt område, krævede i mine øjne et grundigt opstartsarbejde i forhold til kliniknavn, logo og ikke mindst hjemmeside. Alle dele skulle synliggøre klinikkens tilbud, men samtidig formidle viden om emner som inkontinens, smerter i underlivet og nedsynkning troværdigt, lødigt og trygt.

Christina er kvinden bag min kliniks hjemmeside. Hun forstod med det samme mine ønsker omkring at skabe en simpel og let tilgængelig side, hvor der både er mulighed for at søge oplysninger omkring diagnoser og behandling, men samtidig også en side, som lettede mit arbejde som enkeltmandsselvstændig. Dette blandt andet i forhold til at indeholde mulighed for online tidsbestilling, oplysning om priser og link til begivenheder og hold, som er opslået på klinikken facebook side.

Det er nu 3 år siden Christina færdiggjorde hjemmesiden, som stadig fungerer upåklageligt for både mine patienter og mig. Hun bistår nu fast med regelmæssig opdatering, supplering og backup på siden.

En yderst værdigfuld hjælp i både opstart og det fortsatte arbejde i en lille privat virksomhed. Christina har de varmeste anbefalinger herfra!

Mette Villadsen

Fysioterapeut og klinikejer, Aalborg Bækkenklinik