OPGAVE
Webmaster og redaktør
Siden 2015 har jeg løbende haft forskellige opgaver for Creativum, fx opbygningen af hjemmesider for nogle af deres kunder. Derudover står jeg også bag hjemmesiden for Creativum og APPETIZE.
INFO
Kunde: Creativum
Dato: Siden 2015
Website: www.creativum.dk & www.appetize.dk
Creativum er et aalborgensisk reklamebureau, der ejes af to grafikere. De står blandt andet bag magasinet APPETIZE og har lavet flere flotte annoncemagasiner for kunder som Enggard og City-Ejendomme Aalborg.

Forløb:
Jeg startede i virksomhedspraktik hos Creativum i 2015, og har været freelance lige siden. Jeg har haft mange hatte på, men mine primære opgaver er som webmaster og -redaktør på appetize.dk og webmaster på creativum.dk.
Derudover arbejder jeg blandt andet med sociale medier, reklametekster og som journalist i magasinet og på appetize.dk.
Udtalelse:
– Vores reklamebureau Creativum, der også producerer det eksklusive magasin APPETIZE, har siden 2015 haft Christina som samarbejdspartner. I de år har hun været vores web-master og redaktør på vores to hjemmesider creativum.dk og appetize.dk. Christina er en fornøjelse at arbejde sammen med og hun er lydhør og kvik. Alle vores vilde idéer og ønsker til hjemmesiderne gør hun alt for at opfylde. Udover at styre, designe og opdatere vores sider, er vi jo så heldige at Christina også er rigtig god til at skrive. Vi bruger hende til alle vores tekster på siderne og bruger hende også som skribent til artikler i vores trykte magasin. Alt i alt kan vi kun give Christina vores varmeste anbefalinger.